Vores fællesgård
I fællesskab med de tre andelsforeninger i karréen råder vi over en fællesgård.
Gården er aflukket med to porte, der bedes holdt aflåst. Der hører en særlig nøgle til portene, som ejendomsmægleren skal udlevere til den nye ejer.
Nye nøgler kan rekvireres hos bestyrelsen og koster 160 kr.
Fodring af fugle, katte etc. i gården er ikke tilladt.
Gården kan frit benyttes under hensyntagen til de andre beboere og regler beskrevet i husordnen og i den fælles gårdorden, som kan ses herunder.
Bestyrelsen skal have besked, hvis man ønsker at opsætte pavillon eller lignende i gården. Det gøres i denne forbindelse opmærksom på at man, selv ved festlige lejligheder, ikke må larme i gården efter kl.22 jf. nedenstående.
Gårdorden
Boldspil, rulleskøjteløb, skateboardløb og andre støjende aktiviteter er ikke tilladt i tidsrummet fra kl. 22.00 til 08.00.
Ligeledes skal samtaler holdes lavmælt.
Det er ikke tilladt at parkere biler, motorcykler eller knallerter i gården. Af- og pålæsning er dog tilladt. Der må ikke parkeres på græsset med mindre det er aftalt med bestyrelsen.
Boldspil må kun finde sted på græsplænen og garagedækken ud til græsplænen.
Det er ikke tilladt at nedkaste madrester og dyrefoder fra altaner og vinduer. Alt spiseligt vil tiltrække skadedyr.
Husk altid at rydde op efter brug af gården. Benyt de dertil opstillede skraldespande.
Husk aldrig at efterlade flasker, dåser, kapsler, cigaretskod, emballage eller andet affald. Der er børn der leger i gården.
Grill
Der er mange muligheder for at grille i gården.
Hold grillen så langt væk fra bygningerne som muligt. Så undgår vi røg og sod i lejlighederne.
Pas på området.
Benyt de dertil indrettede grill-pladser (øer) samt grill-fliser.
Det er ikke tilladt at grille direkte på græsplænen, garagedækket, asfalten rundt om græsset, legepladserne, i sandkasserne eller på bordene.
Vær særligt påpasselig med grillstarter og engangsgrill, da varmen herfra efterlader skader på underlaget. Benyt altid grill-fliserne eller grill-pladserne.
Grill-flise
Asfalt skade fra grillstarter
Hunde
Husdyr må ikke luftes på det fælles gårdareal og skal altid færdes i snor.
Efterladenskaber fra husdyr skal straks fjernes. Hunde skal afholdes fra at grave huller i plænen og plantebedene.
Hunde skal holdes i snor
Gårdtoilet
Foreningen har et lille toilet i gården der frit kan benyttes af beboere og gæster. Toilettet er lokaliseret i hjørnet af gården under trappen. Husk at efterlade det i den stand du gerne vil finde det.
Garagegården
Det er ikke tilladt at parkere biler, motorcykler, scootere, knallerter eller andre motoriserede køretøjer i gården. Det er dog tilladt at køre til og fra garagegården, samt mellem garage og vaskepladsen.
Det er ikke tilladt at nedkaste emner (bolde, grene, osv.) i garagegården.
Børn må ikke lege i garagegården.
Affald
Der henvises til opslag i ejendommen vedrørende placering, art og tidspunkter for afhentning af storskrald.
Papkasser skal slås sammen og lægges i papcontaineren.
Sorte sække skal i affaldscontaineren opstillet i gården eller i de respektive foreningers skralderum.
Elektronisk affald stilles i garagegården, hvor der er et særskilt rum til elektronisk affald.
Farligt affald – Der henvises til de brochurer der er uddelt af renovationsselskabet om farligt affald samt nærmeste genbrugsstation.
Cykler
Det henstilles til at beboere så vidt muligt stiller deres cykler i stativer ved deres egen bygning. Så er der stativer nok til alle.
Der foretages cykeloprydning ca. en gang om året. Her vil alle cykler blive markeret med tydelig markering og information vil blive opsat i opgangene. Husk at fjerne markeringen så vi ved at din cykel stadig er i brug.