Husorden

Vores hus, sammen

Vi stræber efter at have så få regler som muligt.

De nedskrevne regler er udtryk for et aktivt beboerdemokrati som alle beboere opfordres til at tage del i.

Alle beboere er forpligtigede til at overholde husordenen som appellerer til, at man viser almindelig hensyn til de øvrige beboere.

Ejerforeningen har mulighed for at sætte beboere, som overtræder husordenen gentagne gange, på gaden, også selvom det er ejerlejligheder, der er tale om.

Udlejere kan fratages retten til at leje lejligheder ud hvis lejere gentagne gange bryder husordenen. Det er altid udlejers ansvar at orientere lejere om husordenen ifm. udlejning.

Ro

Der må ikke spilles høj musik eller foregå andre støjende aktiviteter udenfor lejligheden og for åbne vinduer og døre.

Man skal tage hensyn til de omkringboende, specielt i tidsrummet kl. 23.00 – 08.00.

Boremaskiner og andet støjende værktøj må ikke bruges mellem kl. 20.00 – 08.00.

Der skal være ro i gården efter kl 22:00. Selv samtaler runger mellem bygningerne.

Skal der holdes fest, så vær klog og hensynsfuld overfor de omkringboende. Giv dem besked om festen i god tid i forvejen – brug opslagstavlen i opgangen. Husk også opgangen ved siden af.

Du må gerne holde fest i gården. Husk at portene altid skal lukkes, af hensyn til børn i gården.