Vaskeri og tørrerum

Foreningen råder over et fælles vaskeri og 2 tørrerum i kælderen.

Vaskeridørens lås åbnes med samme nøgle, som øvrige fællesdøre i ejendommen. Læs om gode råd til fællesvaskeriet nederst på siden.

Der hører en særlig brik til reservationssystemet. Nye brikker kan bestilles hos vores Ejendomsadministation ved at sende en mail med navn, adresse og lejlighedsnummer.

Man modtager så efterfølgende ny brik. Prisen for en ny brik er ca. 250,-, og vil blive opkrævet via fællesudgifterne.

App

Der findes en app til vaskeriet, hvorved man kan se om maskinerne er optaget eller ej samt finde information om vaskeriet.

Download app’en i App Store, Google play eller Windows Phone Store: EasyLaundry

For at bruge app’en skal man oprettes som bruger på vasketid.dk. Her indtastes følgende oplysninger:

Forening: Oldermandsvej

Afdeling: 45

Herefter går du til Log ind og taster lejlighedsnummer som Brugernavn og 1234 som password. Du vil blive bedt om at ændre password med det samme.

Gå derefter til Min konto, hvor App ID oplyses. Dette skal bruges til at logge ind på app’en.

Download app’en og tast App ID, Brugernavn (lejlighedsnummer) og det password du netop har lavet.

Du har nu adgang til app’en, og kan under Priser og Status se om maskinen er optaget eller ej, samt hvornår den er sat i gang, hvis den er optaget.

Under Mine køb kan du se hvornår du har brugt maskinerne og til hvilken pris.

Betaling

Betaling af vask vil for fremtiden foregå via fællesudgifterne, og bliver automatisk opkrævet hver måned.

Ved salg af lejlighed

Ved salg af lejlighed skal sælger overdrage chippen til køber. Administrator (Boligexperten) sørger for omkodning af vaskebrikken.

Vasketider og tørrerumsfordeling

Vaskemaskinerne bookes via bookningssystemet på boksen i vaskeriet ved hjælp af brik med lejlighedsnummer på og kan bookes for 1 time ad gangen.

Reservationer mister deres gyldighed, hvis vask ikke er påbegyndt 15 min efter vaskeperiodens start.

Systemet sletter automatisk reservationen, og maskinerne kan anvendes af andre beboere.

Det er ikke muligt for andre beboere at tage vaskemaskinerne i brug indenfor de første 15 min af en tid reserveret til en anden beboer.

Der kan på grund af støjgener ikke vaskes efter kl. 22. Det er ikke muligt at starte en maskine, hvis vasken ikke kan gennemføres inden kl. 22.

Tørrerum

Ejerforeningen har 2 uaflåste tørrerum, som frit kan benyttes uafhængigt af vasketider. Man kan ikke skrive sig op til disse rum, men man bedes vise hensyn til medbeboere, og tømme benyttede tørrerum hurtigst muligt efter tøjet er tørt og senest 1 døgn efter, at rummet er taget i brug.

Gode råd til fællesvaskeriet

Dette er en række tips, som kan lette den daglige brug af maskinerne. Følg derfor venligst disse instrukser.

Slet vasketid efter endt vask

Da systemet spærrer tiden, til den beboer der har booket tiden, bedes du huske at slette din reservering efter endt vask, hvis hele perioden på 3 timer ikke er opbrugt. Derved kan andre få lov til at benytte maskinerne. Sletning af reservationer gøres ved at trykke på Mine reservationer efter login – vælge den tid eller de tider der skal slettes og trykke Godkendt.

Centrifuge

Centrifugeringsprogrammet er kun til f.eks. håndvasket tøj. Alle andre programmer har den nødvendige centrifugering inkluderet.

Når lågen på vaskemaskinen lukkes skal den IKKE smækkes

Tryk lågen ind og tryk håndtaget ind. Derved lukkes døren og maskinen kan startes.

Hvis tumbleren ikke tørrer ordentligt

Den sidste bruger har sandsynligvis ikke renset fnug-filteret efter sig. Åben lågen nederst på maskinen og rens filteret. Fnuggen smides i affaldskurven – ikke på gulvet tak!

Sæbe

Mange fylder desværre alt for meget sæbe i maskinen. Dette kan over tid danne en prop nede i sæbeskålen, som tit ikke kan skylles ud ved normal vask. Tænk derfor på miljøet og maskinerne – undgå at bruge for meget sæbe.

Gør rent efter dig

Vaskerummet er fællesareal og vi vil alle gerne have, at her er rent. Gør derfor altid rent efter dig – tør venligst maskinerne af efter sæbeophældning og brug. Undgå desuden at bruge for meget sæbe. Sæbe skal i sæbeskuffen – ikke udover maskinen!